Logo PANat
PRO-Active approach to Neurorehabilitation integrating air splints* and other therapy tools
(* Urias® Johnstone air splints)

Til minde om Margaret Johnstone, FCSP (1919 - 2006)

Margaret Johnstone

Margaret Johnstone, fysioterapeut og stifter af "The Johnstone Approach" døde den 13.April 2006 i Peeblesshire, Skotland.

Mrs. Johnstone blev uddannet fra "the Royal Infirmary" i Edinburgh i 1943. Hendes inspirerende budskab før sin død var: "Nu er I parate til at begynde at lære", og husk at læring er en livslang proces. Dette er reflekteret i hendes søgen efter metoder til at få selv svært motorisk ramte apopleksipatienter til aktivt at deltage i rehabiliteringsprocessen.

Hendes første job under 2. verdenskrig var på en neurologisk rehabiliteringsafdeling nær Edinburgh ledet af Prof. Norman Dott. Herefter fulgte to års generel fysioterapi og 17 års arbejde med orthopædiske patienter, både børn og voksne samt polio patienter. Den vigtige erfaring fra de mange forskellige specialer havde stor indflydelse på de fremtidige træningsideer, da hun påbegyndte arbejdet med akutte apopleksipatienter.

I 1966 startede Margaret Johnstone brugen af oppustelige luftbandager "air splints". Det skete som et resultat af hendes søgning efter en simpel og praktisk måde at kunne have "hænder" nok og for at kompensere for dårlig rehabilitering af arm og hånd. Det gav mulighed for at træne langt flere patienter samtidig, hvilket kompenserede for de begrænsede ressourcer i terapeuttimer. Brugen af "splints" og andre terapeutiske redskaber gjorde det muligt at give støtte til selvtræning og gruppetræning; Margaret Johnstone havde særlig opmærksomhed på at støtte de paretiske ekstremiteter, og holde dem væk fra kompenserende og skadelige bevægemønstre. I særdeleshed lå fokus på de apopleksipatienter med lav motorisk funktion, der ikke fik tilbudt træning. Dette pionerarbejde kan ses som en tidlig metode af "Forced use". Sammen med sin søster Ann Thorp MCSP, udviklende hun adskillige "air splints" både til voksne og børn.

I 1990 blev Margaret Johnstone af den skotske fysioterapeutforening hædret, med et "Fellowship" i anerkendelse af hendes innovative ideer i form af et særligt hjemmeprogram. Programmet bestod i undervisning af patienter og omsorgspersoner til at blive aktive samarbejdspartnere på en langsigtet bane, hvilket er kernen i "The Johnstone approach". Praktiske og effektive træningsforslag blev implementeret i patientens eget hjem. Ikke alene var det billigere med også en langt mere effektiv måde, også i forhold til en øget livskvalitet og for at bane vejen for bedre motorisk funktion. Baseret på hendes kliniske arbejde, har hun skreget 5 succesfulde bøger, som er oversat til mange sprog.
Sammen med sin søster Ann Thorp, MCSP, rejste de rundt og gav kurser i hele verden for at sprede den praktiske viden. Deres motto var: "'Air splints' er bare redskaber. Resultatet af et effektivt rehabiliteringsforløb afhænger af hvordan 'Air splints' bruges."

Hendes livs arbejde, i særdeleshed med apopleksipatienter med svære lammelser og nedsat motorisk kontrol, er siden videreudviklet og opdateret med nutidige teorier om motorisk kontrol og motorisk læring. Johnstone Undervisningscenter ligger i Schweitz og er understøttet af instruktører fra flere lande. Der er gennemført Research projekter, som er publiceret; fx. a single-blind, randomised, controlled multicentre trial and a 5year -follow-up of the same study. (Feys, H. in Stroke, 1998, 2005).

De af os, som er så privilegerede at have arbejdet med og er blevet oplært af Margaret Johnstone, har set både hendes fantastiske kvaliteter og passion samt hendes aldrig svigtende håb for de hårdest ramte. Derudover havde Margaret Johnstone en stor portion sund fornuft, en energisk personlighed, en vidunderlig sans for humor og en formidabel vedholdenhed.

Margaret Johnstone efterlod sig 2 søstre, Mary and Ann, og sin søn David, som alle bor i Skotland.

top